Dit kæledyr er ikke alene
I dag lider omkring hver 3. af alle mindre kæledyr, der kommer til en dyrlægeklinik, af en form for hud- eller pelssygdom. Nogle hunderacer er mere tilbøjelige til at få hud- og pelssygdomme end andre – f.eks. schæferhund, lhasa apso, mops, bulldog, boxer og labrador.
Hos katte er der ikke er nogen større forskel på, hvilke racer der udvikler hud- og pelssygdomme, men generelt er hyppigheden for denne type sygdomme mindre hos katte end hos hunde.
Det vurderes, at op til 20% af de dyr, som lider af allergisk betinget kløe, ikke har lige så stort et behov for at kradse sig, hvis de får essentielle fedtsyrer – uden at yderligere behandling er nødvendig. Essentielle fedtsyrer er nødvendige for at kunne danne nye celler og opretholde en sund hud og en glansfuld pels.